Om Porto Pires

Ana Pires er vokset op med de portugisiske råvarer helt inde på livet. Fra barnsben hjalp hun til på familieplantagen i Benquerenca i det centrale Portugal, hvor man i fællesskab og med respekten for de tidligere generationer tryllede solmodne oliven og druer til olie og vin.

Som 19 årig trak kærligheden hende fra de varme himmelstrøg til det kolde nord, hvor hun sidenhen forelskede sig igen: Denne gang faldt kærligheden på det sydfynske øhav, der gennem de sidste 39  år har været hendes hjem.

Gennem årene har Ana holdt sin passion for mad og vin ved lige som både kok og  tjener i bl.a. hotelbranchen. Her har hun delt ud af sine erfaringer og begejstring for den kulinariske verden, og har samtidig opbygget et solidt kendskab til hvordan man finder og bruger råvarer i højeste kvalitet.